Udenlandske enkeltpersoners akutte, kortvarige og forbigående beskyttelsesbehov er gennem årtier blevet misbrugt af danske myndigheder og udlændinge til en systematisk islamifisering og massiv deportation af vidtforgrenede muslimske familier fra Mellømsten, Lilleasien og Fjerenøsten’s forarmede pengegærlige folkeslag og til vesten, herunder Danmark, begrundet i FN-forsørgelsesrettigheder og under dække af at være i en armodig forfatning. Og med et anbringelsesformål og en deporteringsgrund hertil for at kunne udbrede en hjemlig kultur eller religion og indsamle penge til familierne derhjemme uden hensyn til de skader, det her påfører danskere og koster dem. FN og EU-direktiver, som er i konflikt med vor grundlovs suverenitetsafgivelsesregler, er ydre årsag til, at der vanskeligt kan dæmmes op mod dette vhja. af vort danske demokrati.
I 70′erne og 80′erne strømmede det til Danmark med palæstinensere, kurdere, iranere og sri lankanere.
I 90′erne var det jugoslavere, somalere, afghanere og irakere, som kunne søge beskyttelse her mod balladen derhjemme.
Hertil bunker af tyrker og pakistanere, som fik unødvendig såkaldt humanitær asyl alene for at have arbejdsløse landsmænd og familiemedlemmer boende her, som ikke ville rejse hjem efter endt gæstearbejde, som politikerne ellers havde lovet ville ske, for at danskerne tidligere ville accepterede dem her.
Fælles for hovedparten eller næsten alle indvandrere var et ønske om ‘beskyttelse’, asyl, og at en mandsperson fra et muslimsk land eller en muslimsk konflikt kom til Danmark alene og ½’ve års asylbehandling senere modtog opholdsret og derpå begyndte at fremføre familiesammenføringskrav. I denne periode blev mere end 50% af alle ansøgere afvist som ubegrundede, resten fik bevilget opholdsret: nødhjælpsasyl.
Mere end 50% af alle disse bevilgede blev inden 1 år efter bevillingerne afslørede som svindlere, hvis løgn og fup havde resulteret i opholdsret, som ikke ville være opnået uden brug af urigtig oplysninger og svindel, men UDEN at dette resulterede i en inddragelse af opholdsretten og udvisning, som ville have været resultatet uden brug af svindel, og som var sket for alle andre af samme kategori, som allerede var blevet afvist.
Hertil var der op igennem 80′erne og 90′erne en bunke sager med myndighedernes flygtninge-, asyl- og udlændingenævn, -styrelser og organer med rotationsordninger for disses medlemmer, og hvor en del af disse oplyste, at de blev truet og udsat for pres af personer i Danmark, hvis familier og venner søgte om asyl eller familiesammenføring til disse, og at mange af disse myndighedspersoner ikke turde andet end at efterkomme anmodningerne grundet trusler fra herboende venner og familiemedlemmer.
Andre i disse behandlende myndigheder kunne oplyse, at de principiet arbejdede for, at alle ude i verden uanset grund, og som anmodede om det, burde bevilges ophold og indfødsret uanset regler og love, og at de derfor efterkom alle anmodninger, som de havde ansvar for, hvilket resulterede i, at der var meget stor forskel på de enkelte personsammensatte udvalgs bevillings- og afvisningsandele overfor samme kategorier af mennesker, nogle afviste mere end 90% af alle ansøgninger, og andre bevilligede næsten 100% af alle uanset gældende regler, hvilket blev massivt udnyttet af ansøgere til gentagne anker efter afvisninger til et imødekommende udvalg ofte efter års behandling bevilgede indvandring trods en modstrid med gældende regler og alene for at implimentere myndighedspersonernes personlige private idéologi.
Alle disse mennesker primært fra muslimske lande fik derpå sammme ret som alle andre til statsborgerskab, indfødsret, endeløs massiv familiesammenføring og samme nedarvede ret til sine efterkommere, uanset at disse i meget stor udstrækning udsprang af utilsigtede misbrug af regler og urigtig sagsbehandling resulterende i uberettiget asyl, ophold, familiesammenføring og indfødsret i kæder af gennerationer, og som nu er kendetegnet af ringe integrerbarhed, høj arbejdsløshed, ringe uddannelse, islamisk modkultur og en overhyppighed af utilpassede eller kriminelle unge og børn, og hvor undersøgelser har afsløret, at i disse muslimske familer er 50% ofte imod love, som tillader religionskritik, og 35% sympatiserer med eller støtter muslimske terror- og ‘friheds’bevægelsers virke.
Denne gruppe af ‘anden etnisk’ og primært muslimsk herkomst ønsker VKO, S, SF, R og Ø skal have førsteret til bolig, arbejde, uddannelse og hjælp i Danmark overfor danskere for at tilsløre det uhensigtsmæssige i, at denne gruppe opholder sig i Danmark frem for at blive tilbudt at vende tilbage til sin kultur og sine oprindelslande og med en solid attraktiv økonomisk støtte fra Danmark, som ikke behøver disse befolkningsgrupper, men er blevet dem påtvunget uden egen interesse eller endog gennem korruption for en stor dels vedkommende, og som burde arbejde på, at disse grupper bliver et aktiv og en gevinst i de lande, som de er udvandret fra af berigelsesmæssige årsager hertil eller måske ligefrem for at være på religiøs mission her, og som noget lettere end vi selv vil kunne indpasse disse i Danmark så vanskeligt integrerbare eller helt uintegrerbare og omkostningstunge befolkningsgrupper, og som ifølge de aller seneste nye undersøgelser nu består af 47.000 unge eller efterkommere, som fra fødsel til død vil koste Danmark 2.7 mio. kr. pr. person, og som ifølge myndighederne derfor forsøges presset ind foran danskere i integrationskøer, men som med større fordel vil kunne støttes økonomisk til repatriering og integration i de pågældendes oprindelseskulturer og -lande, hvor de vil kunne bidrage positivt med de kvalifikationer, de trods alt har erhvervet sig her, og som savnes dér.
Unge indvandrere og efterkommere for hvilket integration er udsigtsløst i Danmark og voldsomt omkostningstungt og dertil diskriminerende mod danskere og andre og alene til for at forsøge at presse og tvinge den tvivlsomme integration til at skulle lykkes, og med henblik på at tilsløre nuværende og tidligere myndigheders uhensigtsmæssige eller ulovlige deportations- og stavnsbindingsforsøg af disse grupper og deres efterkommere til Danmark.
Gaza, Kurdistan, Balkan, Irak og Afghanistan har i disse tider hårdt brug for hænder med danske kvalifikationer, og vil med fordel kunne integrere indvandrere og efterkommer af sådanne med etnisk baggrund, som ikke er integrerbare her, og som korrupte myndigheder i 10-20-30 år har ladet deportere til Danmark for at tilgodese individuelle sagsbehandlers behov for migration og islamifisering af Danmark til trods for en krænkelse af vor retsbevisthed og overtrædelse af dansk lov, og uden efterfølgende at rette op på dette gennem inddragelse af opholdsretten og evt. tilkendte indfødsrettigheder og derpå tildele erstatning for fejlbehandlingene og yde integrationsstøtte til en tilbagedeportation og repatriering. Som altid bemærker man, at integration, migration, familiesammenføring (endda ved hjælp af ulovligheder) kun kan foregå i én retning: ind i Danmark, aldrig ud igen, og det endda til trods for de af VKO-vedtagne allernyeste tilhørsforholds familiesammenføringsregler, som ikke har ændret, at mere end 10.000 årligt fra den 3. verdens lande stadig indvandrer til familier her og kun 200-300 den anden vej ud.
Denne ubalance bør rettes op ved at mindst lige så mange uintegrerbare støttes økonomisk til en attraktiv udvandring, som det antal som bliver bevilget en attraktiv indvandrerstøtte.
Integration og migration bør gå begge veje.
Ubalancen bør fjernes helt.